Bjerget synger. Lydmaler Knud Viktor og hans verden

Kom med ind i lydmaler Knud Viktors univers. Her kan du møde natur og dyr i forskellige lydbilleder. Udstillingen præsenterer lyd, fotografier, video og meget andet.

Booking kontakt

Museet for Samtidskunst

Klassetrin

Indskoling (0.-3. klasse)

Fag og læringsmål

Humanistiske fag, Praktiske og musiske fag, Naturfag, Dansk, Billedkunst, Kreative og musiske udtryksformer, Naturfaglige fænomener, Kommunikation, Billedanalyse, Fremstilling, Naturnysgerrighed
Område: 
Roskilde By
Pris: 
1 time: gratis for kommuneskoler i Roskilde (ellers 300 kr) / 2 timer: 200 kr for kommuneskoler i Roskilde (ellers 500 kr)
Årstid: 
Forår

Sammen går vi på opdagelse i Knud Viktors (1924-2013) lydunivers. Han flyttede til Sydfrankrig i 1960erne for at male - men hurtigt blev han optaget og opslugt af lyde. Naturens og dyrenes lyde var overdøvende og overvældende for ham, og hans primære udtryksform blev lydbilleder. Oplev disse for første gang i Danmark, suppleret af fotografier, video mm.

Viktors arbejde og mission er højaktuelt i dag. Han forsøger at komme i øjen- og ørehøjde med naturen. På udstillingen låner vi hans ører og kommer på en fantastisk rejse ind i naturen. En natur, der allerede i 1960erne var udfordret af overforbrug, sprøjtegifte, jægere og meget andet.

I udstillingen er der både et stiliseret bjerg og en uglehule, man kan kravle ind i.

Museet for Samtidskunst tilbyder forløb på 1 eller 2 timer. Begge indeholder sanselig, nysgerrig og dialogisk undervisning, og i 2-timersforløbet producerer eleverne egne værker med udgangspunkt i Knud Viktors univers.